Selvbetjening & brugerflow
Tilmeldingsportal
Et sammenhængende design til DGI’s tilmeldingsflow – fra valg og deltageroplysninger til kontaktperson og kurv.
UX/UI
Tilmeldingsflow
Formulardesign
Selvbetjening
Et tilmeldingsflow, der skal være nemt og overskueligt – uanset om man er ny bruger, foreningsfrivillig eller medlem.
Jeg har været med til at designe centrale dele af DGI’s tilmeldingsportal – et værktøj, der årligt bruges af tusindvis af deltagere til kurser, events og uddannelser. Mit arbejde har især fokuseret på at forbedre brugeroplevelsen og skabe et sammenhængende visuelt og funktionelt design.
Login / opret bruger
Mulighed for at fortsætte som gæst eller logge ind og bruge en eksisterende DGI-bruger.
Valg
Første del af tilmeldingen, hvor brugeren foretager de relevante valg til aktiviteten.
Deltageroplysninger
Indtastning af deltageroplysninger som en central del af tilmeldingsflowet.
Tilhørsforhold
Modal til valg og håndtering af brugerens tilhørsforhold.
Kontaktperson
Modal til tilføjelse af kontaktperson med de nødvendige kontaktoplysninger.
Kurvoversigt
Samlet visning af brugerens valg og pris inden tilmeldingen fortsætter.
Mine valg og tanker
Mit arbejde tog udgangspunkt i at skabe et sammenhængende visuelt og funktionelt design på tværs af tilmeldingsflowet. Jeg arbejdede med layout, inputfelter, knapper, bokse og modale vinduer med udgangspunkt i DGI’s designprincipper og komponentbibliotek.
Gennem tæt sparring med frontend-udviklere arbejdede jeg samtidig med at omsætte designforslagene til løsninger, der både var teknisk realistiske og brugervenlige. Det krævede en løbende afvejning mellem kompleksitet og funktionalitet med brugerens behov i centrum.
Resultat
De forskellige dele er samlet i et sammenhængende tilmeldingsflow, der fører brugeren fra de første valg gennem deltageroplysninger og kontaktperson til den afsluttende kurvoversigt. Designet bygger på DGI’s eksisterende designprincipper og komponenter og er udviklet i tæt samspil med frontend.