SELVINITIERET DESIGNØVELSE


IBM Carbon

Rammen var bevidst enkel: Samme funktioner, samme flow og samme designsystem – men med mulighed for at arbejde med layout, hierarki og præsentation.

UX/UI
Interface design
Designsystem
Informationshierarki

IBM Carbons eksisterende login-pattern er bygget som et flertrinsflow, hvor brugerens IBMid først identificeres, før den relevante loginmetode vises.

I denne designøvelse har jeg arbejdet med at opdatere den visuelle præsentation af flowet uden at ændre den eksisterende loginlogik eller bevæge mig væk fra Carbon Design System.

Ved gennemgangen af det eksisterende design oplevede jeg især, at interfacet fremstod fladt og visuelt tungt, selvom selve loginflowet gav mening.

Jeg lagde blandt andet mærke til:
- forskellige visuelle behandlinger af links
- meget store primære knapper med relativt lidt indhold
- begrænset visuelt hierarki mellem formularens forskellige områder
- alternative loginmuligheder, der ikke føltes tydeligt organiseret i forhold til den primære handling
- et samlet udtryk, der kunne moderniseres uden at ændre Carbons grundlæggende formsprog

Mit redesign

Jeg valgte at bevare flertrinsflowet frem for at samle IBMid og password på samme skærm. Flowet kan afhænge af brugerens loginmetode, og opgaven handlede derfor ikke om at ændre authentication-logikken, men om at forbedre præsentationen.

Mine valg og tanker

Jeg har gjort valget mellem login og oprettelse af en ny IBMid tydeligere ved at placere de to muligheder som en del af den samme navigation øverst. Hvert trin har fået en kort forklarende tekst, der hjælper brugeren med at forstå næste handling, og på andet trin fremgår det samtidig tydeligt, hvilken IBMid der logges ind med.

De primære og alternative handlinger har fået en mere konsekvent placering og visuel vægt. Den primære handling ligger fortsat til højre og fremhæves visuelt, mens den alternative loginvej placeres til venstre. Samtidig har jeg arbejdet med mere luft, tydeligere gruppering og et roligere informationshierarki.

Redesignet tager fortsat udgangspunkt i Carbons eksisterende komponenter og visuelle principper. Målet har ikke været at skabe et nyt udtryk for IBM, men at vise, hvordan den eksisterende oplevelse kan opdateres gennem layout, spacing og informationshierarki uden at ændre det bagvedliggende loginflow.